Andersen i Odense
Dette spor støtter projekter, der skaber nye oplevelser med H.C. Andersen i hans fødeby. Målet er at styrke Odense som en levende og nutidig H.C. Andersen‑by gennem kultur, kunst og formidling i byens rum.
Projekterne kan være både midlertidige og varige og skal gøre H.C. Andersen nærværende for borgere og besøgende – på nye og meningsfulde måder.

Hvad støtter fonden?
H.C. Andersen Fonden støtter projekter, der formidler H.C. Andersens liv, værker og betydning gennem oplevelser og aktiviteter i Odense. Projekterne skal have en tydelig lokal forankring og samtidig bidrage til byens samlede kulturelle profil.
Eksempler på projekttyper
- Kultur- og kunstoplevelser i byrummet
- Installationer, forestillinger og events
- Projekter, der aktiverer byens institutioner, rum og fællesskaber
- Formidling, der henvender sig til bådel okale og besøgende
- Projekter med kobling til byens øvrige kultur- og oplevelsestilbud
Det prioriterer fonden i Andersen i Odense
- Projekter med tydelig forankring i Odense
- Aktiviteter, der er offentlige tilgængelige og synlige i byen
- Inddragelse af lokale aktører, institutioner og fællesskaber
- Formidling af H.C. Andersen på en nutidig og relevant måde
- Projekter med bred appel og lav adgangsbarriere
Gode råd til ansøgere
Tænk i oplevelse og synlighed: Hvordan møder publikum H.C. Andersen i byen?
Sørg for lokal forankring: Projektet skal have en klar relation til Odense – fysisk, historisk eller kulturelt.
Beskriv målgruppe og tilgængelighed: Hvem er projektet for, og hvordan deltager man?
Inddrag gerne samarbejder med lokale kulturaktører, festivaler eller institutioner.
Typiske fejl at undgå
- Projektet kunne lige så vel foregå et andet sted
- Manglende synlighed i byens rum eller offentlighed
- Meget snæver målgruppe uden tydelig effekt
- Uklar kobling til H.C. Andersen
- Manglende samarbejde eller lokal forankring
Eksempler på tidligere støttede projekter
Nedenfor ses et udvalg af projekter, der illustrerer bredden i sporet Andersen i Odense – fra scenekunst og byrum til foredrag og events.
Fugl Fønix
Ansøger: H.C. Andersen Festivals
En spektakulær nycirkusforestilling i Odenses byrum, der fortolker H.C. Andersens univers gennem scenekunst, borgerinddragelse og sanselige oplevelser for et bredt publikum.
SKYGGEN – lydteater vi er fælles om
Ansøger: Odense Teater
En sanselig og eksperimenterende lydteaterforestilling baseret på H.C. Andersens eventyr Skyggen, der inviterer publikum til fælles oplevelse på teatrets store scene.
Den evige fortælling
Ansøger: Sankt Knuds Sogn (Odense Domkirke)
En foredragsrække i Odense Domkirke, der aktualiserer H.C. Andersens liv og værker gennem litterære og eksistentielle perspektiver og markerer byens kulturelle arv.
H.C. Andersens nye Odense
Ansøger: Destination Fyn
En national markedsføringsindsats, der formidler H.C. Andersen og Odense som levende kulturby og styrker byens profil over for danske kulturturister.
Overvejer du at søge støtte inden for Andersen i Odense?
