Ikonby og litterær kulturarv

Dette spor støtter projekter, der belyser og videreudvikler H.C. Andersens betydning som litterært ikon og Odense som hans fødeby i et kultur- og kulturarvsperspektiv.

Projekterne kobler forskning, kunst og formidling og skaber nye indsigter i H.C. Andersens betydning – lokalt, nationalt og internationalt.

Foto: Mijael Peredo

Hvad støtter fonden?

H.C. Andersen Fonden støtter projekter, der arbejder med H.C. Andersens litterære arv, betydning og efterliv – og som bidrager til at styrke Odense som international referencepunkt for Andersen.

Projekterne kan kombinere forskning, undervisning og kunstneriske greb og skal omsætte viden og fordybelse til formidling, der er tilgængelig og relevant for et bredere publikum.

Eksempler på projekttyper

  • Forsknings- og vidensprojekter med formidlingssigte
  • Litterære og kulturhistoriske publikationsprojekter
  • Udstillinger, talks og formidlingsformater
  • Tværfaglige samarbejder mellem forskere, kunstnere og kulturinstitutioner
  • Projekter, der styrker Odense som ikonby for H.C. Andersen

Det prioriterer fonden i Ikonby og litterær kulturarv

  • Projekter med faglig tyngde og tydelig formidling
  • Samspil mellem forskning, kunst og offentlighed
  • Indsatser, der styrker Odense som H.C. Andersen-ikonby
  • Projekter, der når nye målgrupper
  • Langsigtet værdi i form af viden, publikationer eller varige formater

Gode råd til ansøgere

Tænk i bro mellem fordybelse og formidling – hvordan bringes viden i spil for flere?

Vis hvorfor netop H.C. Andersen er central – ikke blot et eksempel.

Overvej format og målgruppe: Hvem skal bruge, opleve eller lære noget af projektet?

Beskriv gernesamarbejder mellem forskning, kultur og kunst.

Typiske fejl at undgå

  • Projektet er ret internt eller henvendt til et snævert fagmiljø
  • Formidlingen er underprioriteret eller uklart beskrevet
  • H.C. Andersen spiller kun en indirekte rolle
  • Manglende perspektiv for anvendelse eller videre brug
  • Uklar sammenhæng melle maktivitet og effekt

Eksempler på tidligere støttede projekter

Nedenfor ses et udvalg af projekter, der illustrerer bredden i sporet Ikonby og litterær kulturarv – fra forskning og publikationer til udstillinger og bynære kulturprojekter.

See, jeg er jo ikke død!

Ansøger: Museum Odense – H.C. Andersens Hus


Et større udstillings- og formidlingsprojekt, der markerer H.C. Andersens 150‑år og kobler forskning, kunst og undervisning i en bredt tilgængelig fortælling om hans efterliv.

De udødelige poeters klub

Ansøger: Spoken Word Festival


En arrangementsrække, hvor H.C. Andersen sættes i dialog med moderne forfattere og kunstnere og aktualiseres gennem performance, oplæsning og samtale i Odense.

H.C. Andersens billedkunst fortolket af Lars Ravn

Ansøger: Syddansk Universitetsforlag


En kunstbog og formidlingsindsats, der belyser H.C. Andersen som multikunstner og formidler ny viden om hans billedkunst til nationale og internationale målgrupper.

Eventyrdalen

Ansøger: Foreningen Be Free


Et tværæstetisk kunstprojekt i Odenses byrum, hvor unge og kunstnere fortolker H.C. Andersens eventyr og skaber et permanent værk med stærk lokal og kulturel forankring.


Overvejer du at søge støtte inden for Ikonby og litterær kulturarv?